I Magsvejr søgte jeg engang
Ind til det gamle Dannevang -
Stemt var jeg for en blid Idyl:
Men det var ikke Jeres Skyld!

Den Andedam, I freder om,
Den har I gjort saa fersk, saa from,
Saa ganske kemisk ren for Salt -
Det var kun Jeres Ro, det gjaldt!

I denne Ro, i denne Fred,
Hvor blev I, hver, saa from, saa fed,
Saa selvtilfreds, glat som en Aal -
Det, altsaa, var Idyllens Maal!

Men der er Stormvejr, der er Staal,
Og der er Vin i Flasken end,
Og der er Svaner, der er Mænd,
Som heller lod sig slaa ihjel
End...
Andedam, farvel, farvel!