Hvad vil den Mand med Kæder paa,
Med gyldne Kæder om sit Bryst?
Hvorhen jeg gaar, hans Øjne gaa,
Men taler han, saa har hans Røst
En Magt, som jeg maa lyde.
En gejstlig Mand, en Adelsmand.
Gud véd, om Duen var i Stand
Den Høgeham at bryde?

Og han er Prinsens Kansler,
Og Prinsen kommer hid'

Hvorledes ser en Prins vel ud?
Maa bære Kæder vel paa Bryst
Og Lin om Hals og Sidenskrud;
Men har hans Tunge saadan Røst,
Som Jomfruer maa lyde?
Ak, her i Mutter Sigbrits Bod
Han sætter aldrig dog sin Fod.
Hvad kunde vi ham byde!