Hvi skal det være saa spejlglat alt?
En Digter er Søen lig;
Han ligger med sine Luner
Bestandig i aaben Krig.

Byd Søen at lægge sig rolig hen:
Den svarer Dig med et Smil,
Og vender det Hvide af Øjnene ud
Og danser en strygende Reel.

Og ønsker Du Dig en rygende Storm,
Saa skifter Søen sit Trit,
Og slentrer af Sted over Revlen
Med ganske dagligdags Skridt.

Den veksler som Skyen, farvet af Sol
Den veksler som Vejr og Vind,
Den voksler som Digterene eget
Lunefuldt vekslende Sind.