Hun tog, hvad man kan tage vel,
Naar i et Liv man griber ned.
Hun slog mig i min Sjæl ihjel, -
Tilbage blev min Kærlighed.

Den bøder paa min slidte Kjol,
Den løfter Ramsens træge Ord,
Den fylder vel en tom Reol,
Den slaar sig ned om Skolens Bord,

Den føder dem, de stakkels Smaa,
Med mer end Katekismus-Kost,
Den leder dem, naar de skal gaa
Paa Vejen ud i Slud og Frost.