Holger Drachmann


Hun kom tilbage, pjaltesvøbt

Hun kom tilbage, pjaltesvøbt,
Saa syg og ussel, svag og træt;
Det Flitterguld var dyrekøbt,
Den Nøgenhed med Blod begrædt.

Til Flækkens Sygehus jeg gaar,
At høre, hvad hun skrifte vil;
Det sidste Blik hun paa mig slaar, -
Jeg trykker hendes Øjne til.

Jeg trykker til det Øjepar,
Som smiled til min Kærlighed,
Hvori min Verden fordum var,
Hvori min Sol gik ned.
113 Total read