En Snedker maa lime og lirke sig frem,
En Klejnsmed maa file saa sindigt,
Men Grovsmedens Hammer, ja se den er slem,
Hans Slag falder mere gesvindig.
De andre maa pudse og tørre, ja vel,
Men Grovsmeden piller ej efter,
Nej Grovsmeden gi'er det et morderlig Smæld,
For han har de stærkeste Kræfter.
En Skrædder maa klippe og sidde paa Bord,
En Maler maa aadre og stryge,
En Væver maa sidde med Sindighed stor,
Og Traaden kan væk fra ham fyge.
Det gaar for dem alle med Gnid og med Gnub,
De fidter og prikker og hæfter,
Men Grovsmeden gjør det forbi i en Snub,
For han har de stærkeste Kræfter.
En Skomager beger og drikker sin Most,
En Slagter i Kjødet maa flænse,
En Høker han lugter af Skinke og Ost,
En Garver maa Huderne rense.
Den sorte Kulør som en Grovsmed kan faa,
Han vasker af Fjæset bag efter,
Folk sa'e, naar de saae ham i Pynten at gaa:
Se han har de stærkeste Kræfter.
Lad alle de Andre kun komme, min Fa'er,
Og ville en Fægtning levere,
For Grovsmeden løfter sin Næve og sla'r
Et Slag, som kan gjælde for flere.
Ja, lad der kun komme saa mange der vil,
Han tæller dem ej før bag efter,
For fire ad Gangen en Grovsmed sla'r til,
For han har de stærkeste Kræfter.