Du danske Mand! af al din Magt
syng ud om vor gamle Mor!
En Krans af Hav og Fjord blev lagt
om Huset, hvor hun bor:
Mod grønne, side Strande
gaar stærke, stride Vande,
og over Kornets Guldglans
staar Vikingestenen Vagt.

Syng ud, — og Sorg fra Fortids Nat
bli'r Smil paa hver Glædesdag,
vor Himmel skifter Farve brat,
men aldrig Folkets Flag.
Som Danmarks blide Kvinder
har røde-hvide Kinder,
saa lyser Livets Friskhed
fra Frihedens dyre Skat.

Vort gamle Land! af al vor Magt
vi øger din Rigdoms Ring,
gaar fremad sejgt og uforsagt,
om ej i store Spring.
Og furer Ploven Landet,
saa skurer Kølen Vandet:
Støt staar den danske Sømand
paa Havet sin Viking-Vagt.