Se, Maanen staar saa gul og rund
Og spejler sig i Flodens Grund,
Langt borte gøer en Lænkehund,
Nu kommer Mødets gode Stund
'Nach langer Tage Noth und Streben.' -
Forglemmende den Dag, som gik,
Jeg lytter til en fin Musik,
Der bølger over Flodens Grund,
Hvor Maanen smiler gul og rund:
'Die Liebe, nur die Lieb' ist Leben!'

Jeg ejer kun mit lyse Mod,
Min Arbejdskraft, mit sunde Blod;
Jeg tror, nej véd, Du er mig god,
Jeg ejer Dig, mit Rigsklenod,
'Als Lohn für saurer Tage Streben.'
Lad Døden rive Rækker bort,
Den røver ej, hvad der er vort;
Lad Sygen slaa i Støv os ned,
Den fælder ej vor Kærlighed:
'Die Liebe, nur die Lieb' ist Leben!'