Der spilles et dundrende Stykke
Paa Verdensteatrets Scene;
Her fra min Krog, alene,
Jeg følger Tæppernes Fald,
Jeg hører Heltens Tirader
Som en Plaskregns larmende Skrald
Og Tordnen fra Kobberplader
Som Hestetrampen i Stald.

Der brøles fra Galleriet,
Der klappes fra første Parket,
Der kastes fra Diplomatiet
Paa Scenen en kostbar Buket;
Og Helten standser og bukker
Og farer i Teksten fort,
Imedens Statisterne dukker
I Baggrunden listende bort.

Paa Verdensteatrets Scene
Der vindes Blomster og Pris
Og Roe i det næste Morgen-
Numer af Dagens Avis.
I hele den vide Verden
Ej ringeste Trøst er skabt
For den, som i Kampen med Verden
Sig selv har i Kampen tabt.