Der lød de tusinde Røster
Hen under den dæmrende Strand:
Kom nu Du store Trøster;
Til Hjælpen vi trænge kan!
Der klang igennem de mange
Stemmer et enkelt Ord,
Det lød: vær blot ikke bange,
Jeg raader de manges Kor!

Der hjælpes ej ude, ej inde,
Om selv ej Du hjælpe kan,
Det gælder den vaklende Kvinde,
Det gælder den søgende Mand;
Er Hjertet rebelsk og strider
Mod Hjertet den golde Strid,
Hvad hjælper de prentede Sider? -
Giv Tid, Du Lille, giv Tid!