Den Spillemand snapped Fiolen fra Væg
Og gik i den grønne Skov.
Hej, Piger smaa.
En Dans skal I faa;
Den Gamle han gi'er vel Forlov.
En fejende Dans
Med Per eller Hans,
Hvorledes det bedst kun falde.
Jeg spiller for en, jeg spiller for to,
Jeg spiller for hver og alle!

Bind dit Skørt og flet dit Haar,
Læg an dit Hovedklæde.
I Præstevænget Dansen gaar
Med Fryd og megen Glæde.

Den Bondemand fingred sig over sit Skæg
Og saa' mod den grønne Skov.
Saa lunt han lo:
Nu ja, min Tro,
Saa faar jeg vel gi' Jer Forlov.
Men lad ikke Per
Jer komme for nær,
Lad Hans Jer ikke bestjæle;
Et Kys eller to, det lader jeg gaa,
Men brug Jer Forstand ved de Dele!

Den Bondeknøs slog sig ned ad sin Læg
Og gik i den grønne Skov.
I Piger kær',
Vi danser med Jer,
Den Gamle han gav jo Forlov.
Vi svinger Jer, ret
Som var I saa let
Som Dun og Spindel for Resten.
Saa gaar vi i Skoven to og to
Og snakker om Lysning hos Præsten.

Saa gik da Dansen, den var ej træg,
Udi den grønne Skov.
Der stod et Spor
I den bløde Jord,
Hvor Fødderne tog sig Forlov.
Og Skumringen kom,
Og Pladsen stod tom,
Det hvisked og lo mellem Løvet.
Da Morgenen gryed, saa gik der to,
Men da var den ene bedrøvet.

Bind dit Skørt og flet dit Haar,
Læg an dit Hovedklæde.
I Præstevænget Dansen gaar
Med Fryd og megen Glæde.