De vog dem, vi grov dem en Grav i vor Have,
Lagde dem ved Siden af den alfare Vei;
Alle vore Blomster skal smykke deres Grave.
Sønderjydske Piger, I forglemme det ei!
Hvem gjemmer vi vel ellers vore Krandse til?
Søster, hvad er det Du siger?
Lad Fjenden plukke Blomster derude, hvor han vil:
Nælder hos de sønderjydske Piger.

De ligger og lytter i Jorden dernede,
Lytter til hvert Fodtrin paa den alfare Vei,
Lytter om paa Landsmaal en Læbe vil bede:
Sønderjydske Piger, I forglemme dem ei!
Og skulde vi vel have saa glemsomt et Sind;
Søster, hvad er det Du siger?
De Døde har vi tegnet os i Hjerterne ind,
De boer hos de sønderjydske Piger.

Men ak, de kan ængstes, thi Tiden den rinder,
Jævnende som Støvet langs den alfare Vei,
Fjenden vil sig fæste de blegnende Kvinder,
Sønderjydske Piger, I forglemme Jer ei!
Nei, heller vi os vier til den døde Soldat;
Søster, hør efter hvad vi siger!
Lad Tøiterne ved Elben være Tydsken parat:
Enker er de sønderjydske Piger!