Med krøllet Hale og næsevis
I Gaarden rendte den lille Gris.
Mens Væderen laa og tyggede Hø,
Den vilde sig paa hans Næse klø.
Den skubbed sig op, den skubbed sig ned,
Da blev den gamle Væder vred.
Først reiste han sig og nyste lidt,
Saa gik han tilbage to, tre Skridt,
Og førend den anden sig saae omkring,
Gjorde Mads Væder et dygtigt Spring,
For Bagen han stødte den lille Gris,
I Gaarden langt fløi Herr Næsevis;
Men Væderen raabte: jeg skal dig lære,
At holde de gamle Folk i Ære!