En Træorm i en Vinduespost
et Hul dybsindig monne gnave;
da flagred ind i Stuen just
en Sommerfugl fra Husets Have.

Men Ormen tited af sit Hul
og tænkte: „Herre Gud, der flyver
den Sværmer af en Sommerfugl,
mens jeg i Verden mig fordyber!"

Den grov og grov sig længer ind.
— Men jeg, som hviled mig ved Muren,
jeg tænkte i mit stille Sind:
saa gaar det ej blot i Naturen!

Saa er din Indsigt, min Hr. Lærd!
Naar, for spidsfindig Haar at dele,
Du glemmer: hvad dog mest har Værd
er Oversigten af det Hele.

Glad slap jeg atter Psychen ud,
den boltred sig i Morgenflammen.
Tak, tænkte jeg, Tak, gode Gud,
at den og jeg vi høre sammen!