Hans Vilhelm Kaalund

1818-1885 / Denmark

Hanekyllingerne

Første Hanekylling:

Min Kam er meget større end din.

Anden:

Men sér Du, hvor jeg kan rejse min?

Første:

Ja vist, Du maa nok med Rette prale,
Du har jo neppe et Dun til en Hale!

Anden:

Hvad, lumpne Tingest, vil Du vanære mig!
Jeg maa nok se, om jeg kan kurere Dig.

Saa fore de løs, hop, hop, hop, hop.
Men Hønen skrukkede: Børn, hold op!
Hvis ej, jeg Jer putter i Æggeskallen.
Ja vist, galed Hanen højt paa Stalden;
Kykkeliky! gav begge de Smaa til Svar,
det skulde nu være som deres Fa'er.
111 Total read