Her sidder jeg alene
med Haanden under Kind:
Fra Livets Narrescene
en flygtet Harlekin,
en Gjøgler syg og trættet
af Pøbelens Behag,
en Fraadser overmættet
med bitter Eftersmag,
en sminket Glædesmaske
med blege Alvorstræk -
o kunde jeg nu vaske
den falske Sminke væk!
For Verdens Smil at vinde
jeg kastede mig hen -
o kunde jeg nu finde
mig selv, mig selv igjen!