Du Edderkop, vil Du til Hækken spinde?
Du kan ej Vej over Strømmen finde;
om Dag og Nat Du haster din Vej,
den brusende Bæk Du omgaar ej.
„Tys, Vandringsmand, hvor ej Flid forslaar,
man ofte med Taalmod Maalet naar.

Nu sad den dér med sit lette Spind -
da sused en sagte Aftenvind,
den svævende Traad sig til Hækken bandt,
saa den liden Spinderske Vejen fandt;
den havde jo ventet saa ufortrøden,
nu sad den derovre i Aftenrøden.

— Saa sidder Du selv ved Tidens Strøm,
o Menneskebarn, med din Fremtidsdrøm!
Dit Haab, det er den flagrende Traad,
som Du har vædet med Længsels Graad.
Forsag kun ikke, det kan vel lykkes:
paa Himmelens Hjælp kan meget bygges!