Med milde Blikke
Du paa mig sér -
Du kan slet ikke
forstaa mig mer.

Du er saa stille,
Du er saa bly;
jeg er den vilde
forrevne Sky.

Ved Kildevoven
Du venlig gaar,
mens jeg foroven
paa Bakken staar.

Du elsker Freden,
dit Sind er let;
jeg tror, af Eden
jeg snart blev træt.

Naar Stormen dundrer
jeg lystigt ler;
men Du Dig undrer
og paa mig sér. -

Og dog Du hænger
saa ømt ved mig,
og dog jeg trænger
saa dybt til Dig.