Du giver os en Digtning uden Ord,
Og dog saa talende med Sandheds Stemme;
Vi er med Dig til Sømands-Fest ombord
Der fjernt fra Danmark og dog deiligt hjemme.
Den blussende Granatblomst har Du lagt
Imellem frisk Skovmærke; — hvilken Pragt
Af Skjønheds Digt har dog Din Sjæl igjemme!
Igjen en Perle fra din Rigdom har Du bragt,
Igjen en Krands, som vi taknemligt gjemme.