Tænk kun paa ham hvis Støv er Graven bragt,
Erindring, udfold heel din Blomsterpragt!

Et Smiil sad i hans Øie, om hans Mund,
Det lyste fra den rene Hjerte-Bund.

Husk Julens Glæder, naar han spøgte glad;
Saa rigt og stort er Hjertets Mindeblad.

Hos Eder lykkelig og glad han stod,
For Danmarks Sag, han Hjemmets Hjem forlod.

Den vaade Jord og Nattens kolde Vind,
Skjød Dødens Kugle i hans Hjerte ind.

Sit unge Liv han glad for Danmark gav.
De Runer vil' vi riste paa hans Grav!