Der synges i By, paa Mark og i Skov,
Der synges den danske Landsoldats Lov!
Det Hverdags og Smaalige svinder og døer;
Men Hæderens Fugl, den har Næb, den har Kløer.
Den har Du alt fanget, det monne Dig hue;
Du straaler i Sundhed; hvad siger lidt Snue?
Selv den faaer Du næppe; Du boer som en Bæver
Med Voldgrav om Huset. En Hustru saa væver
Forvandle til Himlen dit Borreby!
Om det og om Eder vi synger i Sky.