Tolv Sønner Aaret har; pas paa,
Saa skal I deres Skudsmaal faae.

Den første Søn er Januar,
Stor Trang til Vintertøi han har.

Hans Broder, Februar ved Navn,
„Slaaer Katten af" hver Fastelavn.

Men Marts det er et lille Smøl,
Han vælter sig i Regn og Søl.

En evig Feber har April,
Han skjærer Ansigt, det er Smiil.

Men Mai, hans Rygte det er godt,
I Smug han lastes dog saa smaat.

Høit raaber Juni: „Godtfolk kom,
Kjør med i Skoven, see Jer om!"

Og Juli — tidt han gjør lidt vaadt,
Men af den Regn har Jorden godt.

August fortæller: „her er smukt!
I Gangen strutter det med Frugt."

September har en Farvepot,
Han maler baade Stort og Smaat.

October er i slet Humeur
Fordi den gamle Sommer døer.

November blæser Storm-Trompet,
Jeg troer den Karl har aldrig leet!

December fra sit Vinter-Skjul
Tilraaber os: „Kom med, leg Juul!"