See! hvor det gamle Hierte slog
af himmel-glæde, da hand tog
Guds Søn i sine Hænder,
Og tæt ham lagde til sit Bryst.
Her sagde hand er Liv og Trøst
For alle Verdens ender.
Hvor stod da Glæde Taarers Vand
Som Perler i den gamle Mand
Hans Himmel-tendte øye.
For liden var ham Verdens Jord,
Men han vil strax til Engle-Choor,
Guds Naade at ophøye.
Saa tage ham nu, hvo der vil,
Vi seer hand hører alle til,
Ald Salighedens Kilde.
Hand er med ordet alle nær,
Fordi hand har os alle kiær,
Nu gælder det: at vilde.
Og see den søde Kierlighed,
Der straaler af hans øyne ned
Paa alle knuste Hierter.
Hvor recker hand at favne dem,
Hvor byder hand sit Hierte frem
Til alle Siæle-Smerter!