Marth. Min Søster har det mageligt.
Jes.
Behageligt.
Marth. Hun har sig sadt saa troelig ned.
Jes.
Til Rolighed.
Marth. Jeg Byrden har.
Jes. Ja svar.
Marth. Sit Kald man dog bør forestaae.
Jes.
Giør saare faa.
Marth. Ja Søster giør mig liden Skiel,
Jes.
Agt Tiden vel.
Marth. Nu Alting at forrette faldt.
Jes.
Er dette alt?
Marth. Jeg lider Hierte-Sting.
Jes.
Af mange Ting.
Marth. Hvad fandt da hun med Haand paa Skiød?
Jes.
Min Aand saa sød.
Marth. Jeg og, naar alting lykkes mig.
Jes.
Saa tykkes dig.
Marth. Du taler reent.
Jes. Velmeent.
Marth. Hvad giør da hun? jeg plejer dig.
Jes.
Hun ejer mig.
Marth. Du elsker jo veldædig Haand?
Jes.
Og nedrig Aand.
Marth. Men jeg seer, hvor jeg faaer det fra.
Jes.
Hvor gaaer det da?
Marth. Vi slider Tiden saa.
Jes. Hvad følger paa?

.
Marth. Jeg har, hvad jeg med Møje fik.
Jes.
Et Øjeblik.
Marth. Jeg samler og jeg giemmer det.
Jes.
Du glemmer et.
Marth. Giør jeg? o! nu.
Jes. Ja, du.
Marth. Saa lad mig det da siges an.
Jes.
Mit Riges Man.
Marth. Den Tale Hiertet giver Stød.
Jes.
Den bliver sød.
Marth. Nu har hun overvunden mig.
Jes.
Og funden dig.
Marth. Ja valgt det beste Sted.
Jes.
Gak du kun med.