NU vel an! et freydigt Mood!
Op mit Hierte! Op min Tunge!
Op om JEsu Navn at siunge
Om Hans Kiærlighed og Blood,
Alt, hvad i mig er, sig fryde
Til min Frelsers Lov og Priiß,
At min Nyt Aars-Sang kand lyde
Langt hen ind i Paradiiß.
O du blodig JEsu-Navn!
Min Forløsnings Morgen-Røde
Paradises første Grøde
Bange Siæles Hvile-Stavn,
Troens stærcke Seyer-Fane,
Haabets rætte Ancker-Grund,
Lyyß op paa min trange Bane,
Ja udi min sidste Stund.
O det søde JEsu Navn!
O det Navn foruden lige!
O mit søde Himmerige!
O min Siæles Frelse-Havn!
O mit Hiertes Lyst og Længsel!
O min søde Himmel-Skat!
O min Fryd i største Trængsel!
O mit Lyys i Dødsens Nat.
JEsus os til Trøst og Gavn
Dette Navn har vildet bære,
Men Hand maatte tilig lære,
At det var et Smerte-Navn,
Thi da Blodet motte rinde,
Da Hand Frelse-Navnet fick,
Derved troe vor Jammers minde
Hannem ind i Siælen gick.
Derfor findes nu for mig
Dette Navn saa fuld af Naade,
At jeg mig i ald min Vaade
Derved fryder inderlig,
Maa jeg kun min JEsum nyde
I en fast og stadig Troe,
Skulde det mig ey fortryde,
Om end Verden brast i toe.
O jeg er en syndig Krop,
Det er ald min Titels Ære,
Bedre kand den ikke være,
Naar jeg kaster Loven op,
Men for du est JEsus bleven,
Og min Jammer paa dig toog,
Derfor staar mit Navn indskreven
Deylig udi Livsens Boog.
Jeg skal op i Dommen staa,
Ind med Fryd i Himlen stige,
Herske udi JEsu Rige
Med en deylig Krone paa,
Hvide Klæder, Palme grene,
Engle Drick af Livsens Flood,
Dette nyder jeg allene
For min JEsu Navn og Blood.
Nu det Navn, O JEsu, som
Du for mig har vildet bære,
Lad det mig i Tancker være,
Hvor jeg gaar i Verden om,
Og i Dødsens sidste Dvale
Lad det qvæge Siæl og Sind,
At jeg maa om JEsu tale,