Kom regn af det høye, lad jorden oplives,
Som lilie-dal,
At hvad os vor Jesus har lovet maa gives
I tusinde tal,
Han vilde det arme fortørrede mod
Forfriske og lædske
Med himmelske vædske
Af paradiis Flod,
Af paradiis Flod.
Kom himlenes kilde, lad strømmene flyde
Paa dette dit land,
At blomster og frugter din hauge maa pryde,
Og sættes i stand,
See dog hvor mit hierte forpiint og forladt
Sig ynsker saa saare
Med sukke og taare
At favne sin skat:/:
Kom sielenes aande, føer dennem til live
O himmelske vind,
De bange og syndige hierter at give
Et himmelske sind,
Hvert hierte som ligger i synden paa straae
I lysternes søle,
Din varme lad føle,
At de kand opstaae:/:
Kom trøster i trengsel, kom sandsernes styrke,
Mit hiertes behag,
Kom viin os at lædske, i angestens tørke,
Med himmelske smag,
Saa kand jeg til bønnen frimodig fremgaae,
Og stedse mig skynde
I kierligheds brynde,
All naade at faae:/:
Kom balsom for alle bekymrede hierter
At vise din kraft,
At lindre de blodige siælenes smerter
Med lægedoms saft,
Saa skal jeg ey findes i trefninger fey
Men gaae som en kiempe
Til synden at dempe
Paa helligheds vey:/:
Kom, viisdom! jeg haver din himmelske lære
For alle udvalt,
Hvad ellers fornuften forborgen vil være
Det finder jeg alt,
Hvad ellers ey findes ved mennesklig sands
Og læsningens møye
Det skuer jeg nøye
I klareste Glands:/:
Kom fakkel, som sikker vey-viser de blinde
Med himmelske skin,
Oplys mig og føer de formørkede sinde
Paa himlenes trin;
Lad mig udi lyset nu stedse gaae frem,
Og dagligen ile,
Som flyvende pile
Til himmelen hiem:/:
Kom hellige olie sielenes kræfter
At salve i mig,
At hvad jeg skal tænke og giøre herefter
Maa virkes ved dig,
At aandens livsalige frugter maa staae
I deyligste grøde,
Og dagligen døde
Den onde attraae:/:
Kom sande veyvisere hiertet at bøye
Ret som det sig bør,
Lad hvad du befaler mig ene fornøye,
At jeg det og giør,
Og blive saaledes bestandig derved,
I sorrig og glæde,
Indtil jeg kand træde
Fra verden i fred:/:
Kom due at kierligheds varme kand findes
I inderste aand,
Lad alt hvad dig kiender nu meere forbindes
I kierligheds baand,
Fra dig ey at vrie os ud eller ind,
Men redelig vandre,
Og aldrig forandre
Det himmelske sind:/:
Kom siele-fred, lad vor samvittighed smage
Din liflige roe,
Din sødhed til sindet fra verden at drage
I hierterne boe,
Og tal til mit hiertes det inderste grund:
Fred vil jeg dig give
Jeg hos dig vil blive
Til yderste stund:/:
O kierligheds lue, lad hierterne finde
Din helligheds brand,
Mit hierte lad sig med dit hierte forbinde
I lydigheds stand.
Ret i mig din kierligheds bannere op,
Mig vil jeg forskrive,
Din gandske at blive,
Med siel og med krop:/:
Kom himmelske kilde i sielen at flyde
Med glæde og trøst,
Ved dig ret en forsmag af himlen at nyde
Er ene vor lyst,
Mod denne din glæde er verden kun straae
O! paradiis-drue:
O! himmelske lue
Hvo dig kun kand faae:/:
Vor børne-rets vidne! hielp abba at sige,
Med hierte og mund,
Og tryk mig den vished at arve dit rige
I inderste grund;
Ja viis mig saa tidt du o saligheds pant
Om himlen erindrer,
Hvor kronen den tindrer,
Som Jesus os vandt,
Som Jesus os vandt.