Klag dig ikke for Trang paa Drikke,
Alt mens Klippen kun er i Stand:
Skal end Øje hart, hart fordøje
Ørkens Taage og Damp af Sand.
Klag dig &c. &c.
Siig til Sorgen: Ja, ja i Morgen.
Hvad, om Bruden blev svag paa Vand.
Det er hiemme let, let at glemme,
Strax kun Foden er sat paa Land.
Siig til &c. &c.
See! hvor fryder det Vand, som flyder
Strømmeviis ud af Klippens Slag.
Hast, du Svage, dit, dit at tage,
Hvad kan mørkne saa klar en Dag?
See! hvor &c. &c.