Hvorledes skal jeg møde,
Og favne dig min skat?
Du skiønne morgenrøde,
Mod all min jammers nat.
Min JEsu siig, hvorledes
Mit arme hierte skal
Opsmykkes, og beredes,
Dig til en brude-sal.
Din zion palmer svinger
Til evig seyers tegn,
Og frydens thone klinger
I naadens blide egn,
Mit hierte dig til ære
Skal grønnes som en skov,
Og alt mit liv skal være
Din kierlighed til lov.
Hvor har du milde hierte
Dog ingen møye spart,
At dempe all den smerte,
Som klemte mig saa haart,
Da jeg i mørkheds sæde
Og satans rige sad,
Da komst du selv, min glæde,
Og giorde mig saa glad.

Jeg laae i baand og fængsel,
Du førde mig herud,
Jeg stod i spot og Trængsel,
Da togst du mig til bruud,
For mig at faae ophøyet,
Du bar min skam og brøst,
Hvad du saa tungt har pløyet,
Er mig en evig høst.
Ey andet fra dit rige
Har draget dig herned
End din den uden lige
Grundløse kierlighed,
Hvormed du vilde spende
All verden til dit bryst,
Og hendes jammer vende
Til herlighed og lyst.
Kom, bange siel, at skrive
Dig det i hiertet ind,
Lad denne glæde drive
Igiennem siel og sind,
At hielpen er tilstæde,
At JEsus selv er her,
Han vil dig trøste, glæde,
Og altid have kier.
Du tørst ey heller klage,
at du ham ey skal faae,
Han kommer selv at tage,
Dig ud af jammers vraae,
Han kommer selv, han kommer,
At dempe all din vee,
Og giør en liflig sommer
Af all din trængsels snee.
Du tørst og ey forskrekke
For dine synder stort,
Ney! JEsus vil tildekke
Hvad du har ilde giort,
Han kommer fuld af naade,
Til arme synders trøst,
At dempe deres vaade,
Som føle deres brøst.
Lad dig kun ikke true
Af satans list og mord,
Din JEsus ham kand kue,
Det koster kun et ord,
Han gaaer med dig i striden,
Med konge-magt og moed,
All magt mod ham er liden,
Og daaner for hans foed.
Han kommer, og vil dømme,
At give hver sin deel,
De onde svovle-strømme,
De gode himlen heel.
Ach kom, vor soel og glæde,
Kom! hent din lille Flok,
Til himlens brude-sæde,
Saa er der kommen nok.