Hvor er saadan een!
Deylig skiøn og reen,
Som vor Jesus, den udkaarne,
Lys og liv for mit forlorne
Hiertes rad og been,
Hvor er saadan een?

Livet selv var død,
Hielpen selv i nød,
For vor brøde at betale,
Og Guds vredes ild at svale,
Han sig selv frembød,
Livet selv var død.
Herlighedens Gud
Blev et sende-bud
Der han i vort kiød sig klædde,
Til at trøste og at redde
Os af nøden ud,
Herlighedens Gud.
Store seyers helt,
Du slogst op dit telt
Her blant os paa jorderige,
Synd og satan at bekrige,
Du gikst selv til feldt
Store seyers helt.
Største Majestæt,
Konge og prophet,
Kys vil jeg dit scepter give,
Og dit ord skal hos mig blive,
Det skal blive seet,
Største Majestæt.

Lad din herlighed
Paa mig skinne ned,
At jeg ret din sødhed kiender,
Og i længsel daglig brænder
Ved den deel jeg veed
Om din herlighed.
Tag mig gandske ind,
At min siel og sind
I din kierlighed maae smelte,
All min trengsel paa dig velte,
Sielen til dig bind,
Tag mig gandske ind.
Taaligste Guds lam
Som af verdens bram
Gandske intet vilde vide,
Lod dig taalig slaae og slide,
Giør mig mild og tam,
Taaligste Guds lam!
Styr mit onde sind,
Som af verdens vind
Lader sig saa let omdrive,
Lad det altid hos dig blive,
Jeg er selv saa blind
Styr mit onde sind.
Alt til himlen op
Ret mit levnets lob,
At mig jorden ey besværer,
Eller helvede besnærer,
At jeg følger trop
Alt til himlen op.
Hold mig ved din haand
Føer mig ved din aand,
Lad ham lære mig at bede
Og paa sandheds veye lede
Udi naadens baand,
Hold mig ved din haand!
Vil mig korsets trang
Giøre veyen lang
Og de snevre trin formørke,
Kom da selv min fod at styrke,
At jeg gaaer min gang
Giennem korsets trang.
Giv mig kiempe-mod
Til at holde fod,
Og paa ærlig troe og love
Dig til ære gierne vove
Ære liv og blod
Giv mig kiempe-mod.
Naar jeg reise skal
Giennem dødens dal
Lad dit blod min strid forsøde,
Og bered mig selv at møde
I din himmel-sal,
Naar jeg reyse skal.