Hvad hører jeg i paradiis?
En lyd af Herrens vredes riis,
Hvad da, hvorledes er det fat?
Ach! Adam har sin Gud forladt.
Han var jo i Guds billed skabt?
Ja! men nu er den krone tabt.
Er all den herrlighed forbi?
Ja nu er han i slaverie.
Hvor blev hans viisdoms himmel-skat?
Ach den forsvandt i syndens nat.
Hvad har han nu for denne glands?
En torden-skye i sind og sands.
Hvor blev hans lyst at tiene Gud?
Den brød han med vor Herres bud.
Er den forglemt som var saa sød?
Ja den er tabt, og glemt, og død.
Hvad stak ham som var før saa klog?
Hans egen hustru ham bedrog,
Hvor faldt hun i den jammer ned?
Ved sathans underfundighed.
Hvor kunde sathan det formaae?
Hun tenkte større magt at faae.
Var dette grib saa stor en last?
Ja! Derved har de Gud forkast.
Hvorledes blev da sielen nu?
Forferdet under vredens kue.
Hvad kom der efter lyset ind?
Et dumt fra Gud forvildet sind.
Hvad havde han med det fortient?
At vorde evig, evig, brændt.
Hvem havde deel i denne løn?
Det gandske arme Adams kiøn.
Hvor komme vi til den fortræd?
Vi vare jo i Adam med;
Hvor af kand dette blive kiendt;
At vor Natur fra Gud er vendt.
Ach er det ey en farlig sag?
Ja nød og angest for og bag;
Det seer jo ey den store flok?
Ja, men de kunde see det nok.
Hvem siger dog at Gud er vred?
Det siger vor samvittighed.
Ja hvad om hun er sovet hen?
Saa faar hun vekkes op igien.
Men er der ingen redning til?
Jo vel for den som reddes vil.
Hvor skal man da, hvor skal mand hen?
Til Gud vor fromme Gud igien.
Vil han os tage an paa nye?
Ja, dersom vi fra synden flye.
Hvor naae vi denne kierlighed?
I JEsu tro som for os leed.
Er synden da mig reent forladt?
Ja, faae vi ham i troen fat.
Hvad giør mig vis i denne sag?
Din kamp mod synden nat og dag.
Er da min Gud mig mild og bliid?
Ja, søg din JEsum kun med fliid,
Men om det ey i tiden skeer?
Saa er der ingen redning meer.