Hører, i som græde,
Og med taarer væde
JEsu hvile-sted,
Bort med graad og klage,
Her er gode dage,
Her er fryd og fred!
JEsus alt
Har brugt gevalt,
Brekket alle dødens skiolde,
Intet kunde holde.
Han er alt fra døde
Standen op at møde
Eder seyer-fuld,
Engler kand i finde,
Intet meer her inde
I hans graves muld;
Seer kun paa
Det sted, han laae!
Kaster derhen all den smerte
Bort fra eders hierte.
Kommer hid! begraver
All den deel, som haver
Krenket eders mod,
Skynder eder, skynder
Til hans flok, forkynder,
At Guds søn opstod,
Siger hver,
Som bange er,
Hans discipler, ingen anden,
At han er opstanden.
Verden har sin egen
Paaske-Skik i megen
Lyst og daarlighed;
Høytid vil hun have,
At hun sig kand grave
Dybt i synden ned,
JEsum vil
Hun ikke til,
Paaske-lammet, som er slagtet,
Har hun slet foragtet.
Men de arme hierter,
Som i længsels smerter
Efter JEsum gaaer,
Løber dem i møde
Med den første grøde
Af Guds naades vaar,
Siger, at,
Den ædle skat,
JEsus, lever, eders glæde,
Han er nu tilstæde.
Hører, I, som bange
Gaae i verden mange
Sorrigfulde trin,
Eders jammer finde,
Vanke, som i blinde
Uden lyys og skin,
Er det vel
Da ret og skiel,
I saa fryde fulde dage
Jammerlig at klage?
Fatter det til hierte,
Glemmer eders smerte,
Det har ingen nød,
Han har dempet branden,
Og er alt opstanden,
JEsus, som var død,
Brød han ud,
Saa kand hans brud,
Og ved samme kraft udbryde,
Sig i Gud at fryde.
Har du mange synder,
JEsus dig forkynder,
Gielden er betalt,
Her er ingen vrede,
Naaden den er rede,
Det er rigtigt alt;
JEsu død,
Og at han brød
Giennem dødens vold og vrede,
Det for dig jo skeede.
Derfor allevegne
Kandst du dig tilegne
Med et trøstigt mod:
JEsus for dig døde,
For din skyld og brøde,
Og igien opstod;
Grib kun til,
Han gierne vil
Være din, med hvad han eyer,
Med sin død og Seyer.
Synd! hvor er din fælde?
Helvede din vælde,
Død, hvor er din braad?
JEsus har alt vunden,
Jeg har seyren funden,
Du est undertraad,
GUd, som gav
Ved JEsu grav
Os saa stor en seyers ære,
Evig priis vi bære.