Glæde o Glæde! til Guddommens Sæde
Vor JEsus opfoer.
Helvede bæver, og Himlene svever
I siungende Chor.
Vægternes Raaben, at Himlen er aaben,
Opvækker vor Jord.
Glæde o Glæde &c. &c.

Zion ved Sagen er gandske hentagen
Af inderlig Lyst;
Glemmer sin Trængsel, og morer sin Længsel
Med Samlingens Trøst.
Hvad giør hun siden? hun venter paa Tiden,
Som fattig paa Høst.
Zion ved Sagen &c. &c.

JEsu! Dig være al Ævigheds Ære
I Herligheds Stand,
At du os sadte, os arme forladte,
Fra Stormen paa Land,
At du til visse har knuset hans Isse,
Som greb os i Tand.
JEsu! Dig &c. &c.