Hans Adolph Brorson


Fred i JEsu Død vi skulde

Fred i JEsu Død vi skulde,
Kunde, burde alle faae.
Hvert et Saar er her tilfulde
Pant, Beviis og Segl derpaa.
Alle raaber, og forkynder:
Her er fred, beklemte Synder!
Kom kun du, som sukker under
Lovens Trusel mat og træt!
Kan du ej af JEsu Vunder
Fatte deres Meening ret?
Sandelig han bar din Smerte;
Saa est du jo frie, mit Hierte.

Nu far vel med alle dine
Torden-Straaler, Sinai!
Sandelig han bar min Pine.
Dermed er min Straf forbi.
Hver en Draabe Blod, der flyder,
Mig med Naade overgyder.

JEsu! hold kun Siælen hiemme
I din Smertes søde Roe.
Lad din aabne Side giemme
Al min Længsel, Haab og Troe;
Saa skal du i Paradiset
Af mig ævig vorde priset.
118 Total read