Siung hierte, siung en aften-sang
Om den der elsker dig,
Lad alting fryde sig.
Hvert suk skal give harpe-klang,
Det mindste aande-drag
Skal giøre Cither-slag,
Sind og mood,
Liv og blod,
Og hvad i mig røres kand,
Fryder sig
Inderlig
I den søde frelser-mand.
Naar jeg kun tænker paa
Den glæde jeg skal faae,
Naar jeg skal JEsum see
I himlene,
Strax utaalmodig er
Min længsel og begiær,
At jeg dog eengang maae
Mit ynske naae.

Nu solen bag det mørke hav
Sin gylden straale-pragt
Har need i dvale lagt;
Nu verden mørknes som en grav,
Og jordens huule-boe
Er stille og i roe,
Er mit muld
Længsels fuld
Efter gravens hvile-stavn,
Thi mit sind
Haster ind
Til sin søde himmel-havn
Ey at min verdens trang
Er mig saa tung og lang,
Den jo er honning-sød
Ved Jesu død,
Ey at den mørke nat
Kand giøre siælen mat,
Saa længe Jesu saar
Mig aaben staaer.

Men jeg vil til min Jesum hiem
I evighed at staae
Og see hans ansigt paa
Og skulde ej dit eget lem,
O Jesu! smertelig
Dog længes efter dig?
Seer en brud
Ynksom ud
Efter hendes hierte-ven;
Skulde da
Jeg ej fra
Verden længes til dig hen?
Dog bier gierne til
Du selv mig hente vil,
Den tiid, jeg leve maae,
Skal snart forgaae.
Jeg ved min sengestok
Har meer end glæde nok,
At jeg kand tænke paa
Mit sidste straae.

Saa leg dig søvne-tunge krop,
Tak verden gandske af
Og hviil som i din graf,
Din JEsus dig skal vække op
Om ey før dog eengang
Ved Guds basunes klang.
Far og vel
Du min siæl
I din JEsu søde favn,
Der er trøst,
Der er lyst,
Nu god nat i Jesu navn.
Den tiid er snart forbi,
At du skalt vorde frie
Fra kroppens fængsle-tvang
At gaae din gang
Til lammets brude-sal,
Til tusind englers tal
Til din udvalde skat.
God nat! god nat!