Vaarnattens Øine, stjerneblaa,
Har Trøst, som jeg henrykt fatter:
Kan Elskov Dig til Jorden slaae,
Saa skal Elskov reise Dig atter

I Skyggen under den grønne Lind
Synger Nattergalen kjælen,
Og som Sangen trænger til Sjælen ind
Udvider atter sig Sjælen.