Passioneert for Morgenrøden?
O, det fagre Skuespil!
Ja, jeg raabte ufortrøden
Mit: da capo! hidindtil.

Men dog kjær, ei sandt, af Natten? -
Ja; det Ord, at gjemt til den
Egentligt er gjemt til Katten,
Er Bagtalelse, min Ven!

Noget maa du Maanen unde? -
Ja, den er saa hvid og rund,
Og det Hvide og det Runde
Elsker jeg af Hjertensgrund.

Bjergene? — Saa klumpet hvælver
Ikke Landet sig hos os;
Paa min grønne Ø jeg selv er
Nogetnær den største Klods.

Stranden, veed jeg, dog du ynder? -
Ja, den styrter jeg mig i;
Hver en Torsk og hver en Flynder
Kan jeg springe der forbi.

Skyer, som phantastisk skrive
Himlen fuld af Skjønhedstræk? -
Samme Haandværk gad jeg drive
I en Bog med Pen og Blæk.

Lidt om Fossen lad mig høre? -
Hu, den gjenfærdhvide Elv!
Jeg maa holde for mit Øre,
Den kan snakke bedre selv.

Men en Drossel i Skjærsommer? -
Nu, naar Tiden bliver lang,
Og jeg venter, Ingen kommer,
Trøster mig den smukke Sang.

Ah, i Birkelundens Midte
Jægerhuset? — Lag mig gaae!
Veed du ikke, een kan fritte
Meer end ti kan svare paa.