For at gotte dig med Vellugt,
For at fylde denne smalle
Flaske, maatte mange tusind
Roser som et Offer falde.

For at give denne Grube,
Ikke større end din Læbes,
Evne til at immer dufte,
Maatte fast en Verden dræbes.

Fast en Verdens Liv, som følte
Svulmende en indre Lyst,
Anede alt Bulbuls Elskov
For det duftopfyldt Bryst.

Dog — den Tanke skal os ikke
Glæden, som vi nyde, qvæle.
Har ei Timurs Herredømme
Offret Myriader Sjæle?