Emil Aarestrup

1800-1856

Til — — - - P

Tak for den Silkeskjønhed,
Din Haand mig gav — det Guld,
Du bandt deri — den Grønhed,
Du gjorde udtryksfuld — -
Hvad Du i Pungen, som en Fee,
Har lagt, kan Ingen see — -
Din Mund var med i Spillet,
Som knytted Silketraaden -
Hvad Dine Blik har villet,
Er skeet i Slyngningsmaaden -
Din Nakke selv har rundet
Den fine Form, og spundet
Paa Knudens Mesterstykke -
Og, hvad jeg glad har fundet,
Det lokker ingen Rigdoms Skygge,
Men, uudtømmeligt for mig,
Er Silkegjemmet fyldt, fra Dig,
Med min Erindrings Lykke.
104 Total read