Saa lyse Haar, saa mørke Blik,
Saa blaa, som den, din Moder fik;
En saadan Mund, hvis Gruber smaae
Og Smiil til alles Hjerter gaae,
Gjenkalder en forsvunden Lyst,
Min Dreng, dybt i din Faders Bryst

Du kan et Navn, men ikke hans,
Din Faders ei — en fremmed Mands -
Ak, William! — dog nok om det!
Jeg vil dig vogte, frede ret;
Din Moders Aand skal see paa dig,
Tilgive Alt og fryde sig

Græstørven trykker hendes Grav
Et fremmed Bryst, dig Næring gav
Haan over dig ved Fødslen gik
Du knapt et Navn paa Jorden fik;
Dog er det Trøst endnu; — at mit,
Mit Faderhjerte dog er dit.

Lad Verden tænke hvad den maa,
Kan jeg Naturens Kald forsmaae?
O nei! — lad dem bebreide mig,
Mit Elskovsbarn, jeg elsker dig,
Fagre Cherub — kom til mit Bryst -
Du Pant paa Ungdom og paa Lyst!

Med eet at see, før Alderdom
Har pløiet mig mit Ansigt om,
Mens Livets Sommer end er grøn,
I Dig en Broder og en Søn -
Hvor sødt! Hver Drøm, som svigted mig
Hver Daad, maaskee opfyldt af Dig!

Skjøndt jeg er ung og ikke gift,
Ungdom ei slukker Hjertets Drift