Den stærke Tro paa Aanderne er svunden,
Og Eventyrets Alfer maatte flygte,
Da Skolemester fremskred med sin Lygte;
Conditor, og ei Fee, slog Telt i Lunden.

Dog længtes vi, naar Maanen var oprunden,
Og haabed halvt — skiøndt halvt vi maatte frygte -
Engang at finde Feen, som vi søgte;
Men kun hos Faa blev Tryllekraften funden.

Dog nu tør ingen Pige meer forsage,
Og ingen Yngling skiælve for sin Smerte:
Naturens store Magus hævder Magten.

Hans Tryllerose sees i vore Dage,
Den lokker sød Forundring af vort Hierte;
Dig, hulde Genius, Dig har han rakt den!