Skal jeg klage, skal jeg græde
I min Sorg, o Herre mild?
Skal jeg juble høit af Glæde?
Taarerne dog snart fremtræde,
Ak, og Smertens dunkle Ild.

Du har ført mig ind i Livet,
Mod og Kjærlighed mig givet,
Ikkun Styrken gjemte Du!
Svag og skjør jeg er som Sivet,
Stormen bryder mig itu.

Gud, Du veed hvordan jeg brænder,
Naar din Kraft, Din stærke Haand
I Bedrifter jeg gjenkjender,
Hvor det ryster mig og tænder
Tørst og Attraa i min Aand.

Skal jeg Arme da vansmægte?
Ak, Du vil, Du vil ei nægte -
Herre! efter Dine Raad -
Mig en stor, begeistret Daad;
Evig skal jeg ei forsmægte!