Som i en hellig Dødskamp
Mit unge Hjerte banker -
Og du har ladet falde
De sidste Hensynstanker.

Af dine skjønne Øines
Lynsvangre mørke Himmel
Sees kun, imellem Taarer,
En smægtende Æthers-Strimmel.

Min Røst er qvalt, min Stønnen
Er afgrundshuul og rusten -
Og du — selv dine Læbers
Sølvrene Klang er brusten.

O Tvendes Liv, Gulhyndy,
Er nærved at udslukkes -
Selv Amor maa forskrækkes,
Som seer dit Øie lukkes.

Han iler med sin Fakkel -
Han sikkert Faren kjender -
Med himmelsk Hast, forsigtigt
Et tredie Liv han tænder.