At varetage Folkets dyre Skat,
Dets Frihed; gjøre Ret og Skjæl i Landet,
At ei det ene slider paa det andet,
At eet er ei for høit, et andet ei for plat -

At Alting gaaer sin jevne Gang, saa at
Fornuft og Magt er altid lige blandet,
Og Dumhedsdjævlen ei reent forbandet -
I denne Hensigt samler sig en Klat -

En udvalgt Klat, en Klat i god Betydning,
Men dog en Klat kun af det store Hele,
En Surdeigsklat til Giæring og til Brydning

Af Statens Klump ned i de mindste Dele.
Men hvo skal ælte Deigen? see! alt nærmer
Sig Krigens Gud, med heelt opsmøgne Ærmer.