O tvivl ei — Du vil finde
Nu gjør mig ingen Daarskab vild
Fornuftens Vestalinde
Skal vogte Elskovs Ild
Skjøndt dette Hjerte tidligt leed,
Og fagre Hænder rysted mig
Der faldt kun nogle Blomster ned
Og hver en Frugt er gjemt til dig.
Tvivl derfor ei Veninde
Nu frister ingen Daarskab mig
Fornuftens Vestalinde
Skal vogte Ilden, tændt af Dig!
Og skjøndt min Sang ei stemmer
Til Lidenskab, saa føler jeg
Og mere dybt fornemmer
Den Salighed, jeg siger ei.
Vel Bien flyver fra og til
Og brummer om sit Frieri,
Men finder den den Blomst, den vil,
Saa er det med dens Brum forbi
Tvivl derfor ei, Veninde
Nu frister ingen Daarskab mig
Fornuftens Vestalinde
Skal vogte Ilden, tændt af Dig!