Kom, o Slummer!
Nectardrik i Sorgens Stund!
Kors og Kummer
Luller du saa sødt i Blund.
Sagte dine Klokker ringe,
Tausheds dybe Qvad de klinge,
Qvadet, som saamangengang
Englen ved min Vugge sang.

Hellig, hellig!
Toner Klokken i din Hal.
Hellig, hellig
I dit Ly vi knæle skal.
Livet der og Døden mødes,
Underfulde Syner fødes,
Ahnelse af Mindet groer,
Og til Drømmering sig snoer.

Bort med Tanker!
Tanken er en verdslig Skat;
Troen banker
Dristig kun paa Gravens Nat.
Sandselivets Fakkel slukkes,
Evighedens Dør oplukkes,
Hyllet i det dunkle Flor
Løftes vi fra Grav og Jord.

Sover, sover!
Arme Brødre! gaaer til Ro!
Herren vaager
Over Fredens stille Bo.
Søvnens Møe sin Psalme synger,
Uskyld hun i Vuggen gynger -
Synder! ak, fortvivl dog ei!
See, hun venter ogsaa dig!