Mit Hjerte er sørgmodigt,
Dog klart løfter Maien sit Skjold;
Her staaer jeg, lænet til Linden,
Høit paa den gamle Vold.

Dernede Stadsgraven flyder
Med Aftenrøden i;
En Dreng i Skyggen meder,
Og fløiter en smuk Melodi.

Hinsides Glaciet venligt
I broget Nyrnberger-Maneer
Villaer og Mennesker, Hauger
Og Oxer og Skoven man seer.

Paa Blegdammen Pigerne springe,
Brede Lærredet ud med Fryd;
Møllehiulet strøer Diamanter,
Jeg hører den hulkende Lyd.

Ved Krudttaarnets Side, det gamle,
Der Skilderhuset staaer.
En Soldat i rød Mundering
Op og ned paa Posten gaaer.

Han leger med Muskettet,
Den funkler i Aftenqvæld,
Han præsenterer og skuldrer -
Gud give, han skjød mig ihiel!