Min søde Glut, naar Du er død,
Og Gravens Steen dig dække,
Da gaaer jeg langsomt til dig ned
Og vil mig hos dig lægge.

Jeg kysser, favner, jeg trykker dig
Du Stille, du Blege, du Blide!
Jeg skjælver, græder, og til et Liig
Jeg bliver selv ved din Side.

De Døde staae op, til luftig Dands,
Naar Midnatsklokkerne larme;
Vi to, vi blive i Gravens Dyb,
Jeg hviler i dine Arme.

De Døde staae op, til sidste Dom,
Til evig Qual eller Glæde;
Vi to bekymre os ei derom,
Vi blive rolig dernede.