Alt Dagens Melodrama sig udfolder.
Med Sang og Klang og festlig der fremskrider,
Fra Himmelkuplen Straalen blank nedglider,
Og Sandet brænder Pillegrimmens Saaller.

Alt som det klare Glas Bouquetten holder
I liflig Væde inden blanke Sider
Og klynger tæt de kjælne Nereider;
Saa Dagen sig om spraglet Mængde folder.

Og vinker hvide Bord, af Lilie-Hænder
Og af Quirlander, Purpurfrugt udsmykket,
Med venlig Ynde og med Viin-Karfunkel,

Saa pluk den muntre Rose hvor den brænder,
Paa Kind, paa Mund og tyst af Blyhed skygget!
En Dag i Vennekreds er aldrig dunkel.