Der staaer en Lind ved Porten,
Ved Slusens hvide Strøm:
Jeg drømte i dens Skygge
Saamangen deilig Drøm.

I Barken har jeg skaaret
Hvad helst jeg tænkte paa;
Lyksalig og bedrøvet
Jeg under Linden laae

Idag, paa Reisen, maatte
Jeg Træet tæt forbi -
Skjøndt det var mørkt, jeg lukte
Dog mine Øine i.

Og Grenene de suste,
Idet jeg drog afsted:
Kom hen til mig — de suste -
Her er dit Hvilested!

Den kolde Blæst og Haglen
Mig i mit Ansigt kom,
Mig Hatten fløi af Hovdet -
Jeg vendte dog ei om.

Endnu, skjøndt reist saa mange,
Saa mange Miil afsted,
End hører jeg det suse:
Her er dit Hvilested!