Et Baand, en Sløife, som den Smukke
Halvt med det Gode lod os plukke,
Kan være ret behagelig;
Et Slør, et Strømpebaand, en Hægte
Er store Ting, jeg vil ei nægte,
Men det er ikke nok for mig.

En Deel, som skyldte hende Livet,
Har hun, den Elskede, mig givet,
Og det er meget, meget meer!
O, alt det Andet gir jeg Pokker!
Thi af de lange Silkelokker
Gav hun mig denne gyldne her.

Og maa jeg hende selv undvære,
Jeg har dog noget af den Kjære,
Den søde Lok jeg kysser da.
Os beggeto eens Skjæbner trykke;
Vi beiled før, med lige Lykke,
Til hende, vi er skildte fra.

Vi hørte hende til, forsande!
Vi spøgte tidt om Hals og Pande,
Og sank til hendes unge Bryst.
Medbeiler, jeg kan rolig have!
Du skjønne Bytte, søde Gave!
Mind mig om Lykke og om Lyst!